






Margårdvej 3, Voldby Mark, 5500 Middelfart
Landlig idyl, udhuse, markudsigter og masser af potentiale
I smørhullet mellem Middelfart og Nørre Aaby – altså lige mellem vidtstrakte marker – står en charmerende ejendom fra 1825 til salg. Den er udstykket fra en tidligere landbrugsejendom, og her får du et klassisk dansk hus i traditionel byggestil med et enormt potentiale. Det kan blive din drømmebolig, hvis du er klar på at smøge ærmerne op. Døren åbner til 70 kvadratmeter bolig, og dertil kommer en tagetage på 42 ekstra kvadratmeter, som venter på at blive sat i spil. Måske bliver det en fuld værelsesafdeling i fremtiden? Som planløsningen ser ud nu, byder stueetagen på et stort bryggers, et badeværelse, to værelser og et køkken-alrum, der svinger naturligt over i en lysfyldt vinkelstue. Forestil dig hvide linjer, bondehusvinduer og måske et moderne almueinspireret køkken – og alt det, du selv finder attraktivt. Temaet er landlig idyl – også når det kommer til husets udbygninger. Flere tidligere landbrugsbygninger giver dig ekstra opbevaringsløsninger, et oplagt værksted og i det hele taget plads til de hobbyaktiviteter, der fylder lidt mere. Det er oplagt at anlægge en gårdhave med stok- og bonderoser, og resten kan du holde pænt og enkelt med en græsplæne, eller du kan gå i den stikmodsatte retning og gøre haven “vild med vilje”. Hele matriklen er rammet ind af naturligt hegn, så udelivet stadig føles afskærmet fra markerne, der omgiver ejendommen 360 grader rundt. Fred, ro og fordragelighed afspejler beliggenheden. Det tager imidlertid ikke mere end fem minutter at køre ind til Middelfarts indkøbsmuligheder, caféer og kulturliv. Kortere endnu tager det at trille på E20-motorvejen, hvilket samtidig gør den naturskønne beliggenhed meget pendlervenlig videre mod såvel Odense som Jylland.
Det er muligt at leje op yderligere jord op til ca 3.000 m2 på et areal øst for matriklen og boligen.
